Image6@2x

Erhvervsminister og ældreminister oplever velfærdsteknologi i brug på plejehjem

Mandag morgen besøgte Danish.Care sammen med ældreminister Mette Kierkgaard og erhvervsminister Morten Bødskov plejehjemmet Broparken i Rødovre, hvor byens borgmester Britt Jensen og plejehjemmets personale gjorde ministrene klogere på teknologi i brug og den nytte den skaber. Til mødet var en række af de virksomheder, som har leveret velfærdsteknologi til plejehjemmet også til stede. Formålet med mødet var også at få branchens bud på bedre rammebetingelser for spredning og implementering af velfærdsteknologi til brug for regeringens videre arbejde.

Britt Jensen åbnede mødet med en tale om, hvor stor pris de sætter på velfærdsteknologi i Rødovre kommune, og at de ser værdien i bl.a. arbejdet i ældrepleje og på plejehjem. Det blev hun bakket op i af de medarbejdere fra Broparken, som deltog på mødet.

Mette Kierkgaard proklamerede, at hun er meget begejstret for velfærdsteknologi og hun lagde vægt på, at den har et stort potentiale, som er relateret til værdighed, selvstændighed, menneskelige ressourcer og eksport. Og eksportpotentialet blev også betonet af Morten Bødskov, som ser potentialet til en ny dansk styrkeposition i velfærdsteknologi. De var begge interesserede i at sætte skub i implementeringen og at høre om, hvilke barrierer branchen oplever ift. at få det til at ske.

Fra branchen deltog følgende virksomheder, hvis produkter og løsninger også er implementeret på Broparken: Careturner, Wellness Nordic, VELA, able nordic, 4Mvideo og DHG og virksomhederne bød ind med deres syn på, hvor der skal sættes ind. Især kom ønsker til opgør med ensidige budgethensyn og silotænkning op som to af de store barrierer.

Der skal handling til, hvis den haltende implementering skal lykkes. Det stod klar efter dagens møde og gik igen fra både plejepersonale, brancherepræsentanter og politikeres side af bordet.


Hos Danish.Care er vi i løbende dialog med ministrene og deres embedsfolk om, hvordan vi accelererer spredning og implementering af velfærdsteknologi.

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care

ministerbesøg Rødovre (1).png
Nybestyrelse2024.jpg

To nye bestyrelsesmedlemmer i Danish.Care og genvalg af brancheforeningens formandskab

På Danish.Cares ordinære generalforsamling den 30. april 2024 fik vi valgt to nye medlemmer til...

Læs mere
OT Show 2024_web (1).jpg

Tag med Danish.Care til The OT Show 2024 i Birmingham i november: Se pris og setup her

Til The OT Show i november 2024 planlægger Danish.Care en fællesstand med eget konferencespor og...

Læs mere
Rehacare 2024.jpg

Tag med Danish.Care på RehaCare 2024

Tag med Danish.Care på eksportfremstød i Düsseldorf på RehaCare og deltag på Pavilion of Denmark med...

Læs mere
MEDICA 2024 (2).jpg

Tag med Danish.Care til Medica i Düsseldorf

Har du interesse for salg af rehabiliteringsudstyr og sundheds- og velfærdsteknologi, både i...

Læs mere
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig